Så skete det igen:
Man føler, man lige har købt Printerblæk, og man brugte lidt for lang tid på at tage de tomme patroner ud og sætte de nye ind, for man havde smidt manualen ud til, hvordan man gør det, og selvom man har gjort det tit, så driller det stadig gang på gang, og man har endda udskudt det, fordi man ved, det kan ende med at tage længere tid, end man regner med.
Men man kunne også langsomt se, at der snart ikke var mere blæk tilbage på det, som man printer ud, så det var virkelig ved at være tid til at gøre noget.
Selvfølgelig kunne man ønske sig, at de printerpatroner var noget større, så der kunne være mere blæk i dem, men printere skal gerne være små nu om dage, og blæk kan man trods alt ikke formindske mere, end hvad det allerede forefindes som, uden det daler i mængde, så der er en naturlig grænse for, hvor meget man kan få plads til i en printer.
Så skal der købes blækpatroner igen
Man har dog en ubegrundet mistanke om, at en nisse eller trold sidder og suger blæk ud af de patroner, mens man sover, for de løber godt nok tør hurtigt. Man printer ellers ikke så meget i farve, og man er påpasselig selv med et sort/hvide.
Tit besøger man venner eller biblioteker, hvor man kan få lov til at printe, fordi man ikke orker at bruge så mange penge på nye printerpatroner, for nogle gange er de endda så dyre, at det bedre kan svare sig at købe en brugt printer – som der følger blækpatroner med til!
Men det er trods alt også for besværligt at gøre i længden, og man vil ikke genere andre ved at sende dem dokumenter og andet, som de gerne må printe ud for en.
Der var jo en grund til, at man gerne ville have en hjemmeprinter, og man drager da også tit nytte af den, men nogle dage er det bare et irritationsmoment for en, når den skal fyldes op så tit, som den skal.